onsdag den 29. maj 2013

Så langt nåede vi i dag

Så var der for anden gang "konsultation" på Birkemosevej. Alle har haft broderi med hjemme og broderet. Så det var spændende at se og høre, hvordan det var gået?


Ulla og Inger broderer på hver sin halvdel af et større billede, så det er vigtigt, at der er harmoni i den måde, det gøres på, så helhedsindtrykket bliver fint.
Inge har broderet rigtig mange grønne franske knuder.
Kirsten og Irma vurderer, om speklingstingene måske er for mørke, så de danner en for kraftig tordensky.

Vi fik besøg af Jette Lyse, som har malet akvarellerne. Hun kom for at aflevere de sidste 2 stk. Og se bare her!


Jette blev budt på kaffe, og fik lejlighed til at se artiklen fra Horsens Folkeblad.

Da vi startede, var der orden på på bordet.
Orden er der stadig - hvis man altså er brodøse. Garnet er nu lagt i små plastposer. Farverne ligger meget tæt på hinanden, så det er vigtigt, de ikke blandes.


Emmy vejleder, forklarer sting, vælger garn og sting, men får også tid til selv at broderer.



onsdag den 22. maj 2013

Fortællingen om Juelsmindebanen. Så er vi igang.


Så gik startskuddet endelig for broderiprojektet: Fortællingen om Juelsmindebanen. 10 forventningsfulde brodøser mødtes på Birkemosevej mandag den 13. maj 2013. Nu er vi klar til at igangsætte den spændende del af broderiprojektet.
Det er også på tide at komme igang. Forberedelserne har været lange. Det har været problematisk, at få akvareller overført til stof. Første firma gik konkurs, inden de egentlig kom igang med vores projekt. Heldigvis havde vi ikke betalt noget. Et lokalt firma opgav, efter vi var holdt hen med snak i et par måneder. Men endelig lykkedes det at finde et firma i Brønderslev: Storm Textil, der kunne klare opgaven. Så glade var vi, da pakken med de første stykker stof kom tilbage fra Brønderslev.
.
.Hvert billede består af 4 dele (akvareller udført af Jette Lyse Cortsen)
Emmy Hansen har haft et meget stort planlægningsarbejde.
Der var lidt kamp om, at få lov at brodere fårene.

Broderigarn er indkøbt og udvalgt i samarbejde med Pelse Asbo, Århus.

Instruktion skal der til, men uha det kribler i fingrene efter at komme igang.

Garnet skal fordeles - her er Inge og Ebba igang.

Vi vil her på bloggen fortælle om projektet. Ideens opståen. Hvem sponsorerer projektet, så ide blev til virkelighed 















onsdag den 15. maj 2013

Foto fra Banestien

Ingrid Loft og jeg har været i banesporet og fotograferet mange billeder.
Her er et fra banestien ved Brå Mølle. Alle billederne er derefter valgt ud, og Jette Lyse har malet dem i akvarel.

Test syning


Inden vi startede på projektet skulle der broderes et testbilled.
Alle brodøser fik udleveret et fortrykt motiv, og vist forskellige stingtyper som man så hver især fik til opgave at brodere.
Derefter mødtes vi og jeg kunne så se hvem der skulle gå sammen om et billed.
Alle 10 billeder er delt i 4 stykker, som så skal sættes sammen til et billed, for så til sidst at blive til et stort tæppe på 7,5 m x 63cm.
Om jeg ved ikke hvor lang tid ? skal hænge på Glud museum.

På banen med havudsigt

Så begyndte billederne at blive færdige et efter et.

Øksnehavekrog

Her er lagt mange timer i alle billederne

lørdag den 11. maj 2013

Akvarel billeder


Alle billederne er malet af Jette Lyse. Juelsminde

Starten på projektet

For ret længe siden fik jeg ideen til at broderer et tæppe til Glud museum. Efter mange overvejelser, og mange snakke med forskellige folk er vi nu så småt i gang.